Wienerdej

Udgivet d.

marts 31, 2022

Print opskriften

Wienerdej

Wienerdej er ligeså dansk som Dannebrog. Denne opskrift giver saftigt og sprødt Wienerbrød hver gang. Husk at holde alle ingredienser kolde, og at rullesmørret og dejen har samme konsistens. Sæt evt melet i fryseren dagen før, så det er helt koldt.

Når dejen holdes så kold, giver det ingen gæraktivitet, som ikke ønskes mens du ruller.

Nå men nu til sagen:

Denne opskrift giver 30 stykker eks. spandauere. Men wienerdej er basisdej til al wienerbrød.

Ingredienser

  • 1000 g Hvedemel, gerne stærkt som eks. Elephant mel (så koldt som muligt)
  • 300 g sukker
  • 30 g salt
  • 150 g gær
  • 180 g blødt smør (Lad det evt stå på bordet i en 1 timer først)
  • 300 g koldt vand
  • 290 g kolde æg (Ca. 6 stk mellem str)
  • 800 g smør til indrulning. Hvis du har købt rullemargarine, så er det samme mængde.

Fremgangsmåde

  • Tag smørret til indrulning ud fra køl ca. ½-1 time inden du skal bruge det. Det er vigtigt at det har samme konsistens som dejen. Dette er hele hemligheden bag, at kunne rulle de fine lag mellem dej og smør.
  • Ælt dejen 4 minutter langsomt og 4 min. ved medium hastighed.
  • Pak smørret ind i dejen og rul dejen 3×3, hvor du vender dejen ½ omgang mellem hver rulning.
  • Efter rulning har dejen godt af lige, at stå ½ time på køl, det gør det nemmere at rulle tyndt ud. Stykker til spandauere rulles ned på ca. 4 mm og måler 10x10cm.

Produkter brugt i denne opskrift