Rugbrødskursus

Vi starter med en kop friskkværnet kaffe eller the og tager en del af den teoretiske viden.

 

Herefter kommer du til at arbejde ved din egen Ankarsrum Assistent maskine og laver 3 slags meget forskellige rugbrødstyper, som alle vil gøre sig godt til brunch, madpakke, pålægsbord osv.

 

Derudover laver vi de populære brainfoodstykker, som er et formidabelt sundt bud, når lækkersulten melder sig i dagligdagen.

 

Vi taler om teknikker, meltyper, æltning, bagetemperatur mm.

Vi gennemgår de forskellige typer anvendte rugsurdeje og bliver helt sikre i hvordan de laves og vedligeholdes i fremtiden, så du altid er klar til at bage dit eget fantastiske rugbrød.

 

Kurset foregår i vores eget private køkken, hvor vi anvender helt almindelige maskiner og ovne, så du let kan overføre din nye viden til eget køkken.

 

Vi er et lille hyggeligt hold bestående af 5-6 kursister, hvor der er rig mulighed for at lære og stille spørgsmål.

 

Det får du med hjem: Opskrifter og tips til de gode brød . En fast og en flydende rugsurdej, derudover får du alt dit brød med dig hjem, så der er basis for at du kan invitere gode venner til aftenstapas

 

 

Er I 5-6 interesserede, så kontakt os og vi vil finde en dato som passer os alle.