Fast Rugsur

Kategori

,

Udgivet d.

februar 11, 2022

Print opskriften

Fast Rugsur

Fast rugsur til de fleste rugbrød bagt kun med rugmel

Dag 1

50g vand
100g Samsø fuldkornsrugmel

Rør det sammen så al melet er fugtet. Det er en meget tør/stiv dej. Stil det lunt i 16-18 timer

Dag 2

150g fra dagen før
150g vand
300g Samsø fuldkornsrugmel

Rør det sammen så al melet er fugtet. Det er stadig en meget tør/stiv dej. Stil det lunt i 16-18 timer

Dag 3

150g surdej fra dagen før
150g vand
300g Samsø fuldkornsrugmel

Rør det sammen så al melet er fugtet. Det er stadig en meget tør/stiv dej. Stil det lunt i 16-18 timer

Dag 4

150g surdej fra dagen før
150g vand
300g Samsø fuldkornsrugmel

Rør det sammen så al melet er fugtet. Det er stadig en meget tør/stiv dej. Stil det lunt i 16-18 timer

Brug evt en Skyr spand til at lave surdejen i

Når dag 4 er overstået, så sættes hele dejen blot på køl, hvor den venter på du skal bage rugbrød. Her kan den sagtens holde sig flere måneder, uden at blive opfrisket (fodret)

Du skal ikek være bekymret over, at der ikke sker så meget de første 2 dage. Men så omkring dag 3 begynder mælkesyrebakterierne at slå til, og en frisk syrlig duft af kærnemælk/ymer breder sig.

Når du skal bage rugbrød, tager du dagen før:

  • 95g surdej fra køl
  • 150g vand
  • 250g fuldkornsrugmel

Blandes sammen og står lunt i 24 timer. Så er surdejen klar til at give de lifligste syrlige rugbrød som eks. vores græskarkerne

Når du har bagt så mange gange at du er ved at løbe tør for rugsur, opfrisker du resten efter ovenstående forhold, og sætte det hele på køl, så er det nyt lager af rugsurdej 🙂